Little Brothers

Morgen dyk med store forventninger for nu var vi i hammerhaj farvand. Der var ret store bølger da vi drog af sted med zodiac. Vi skulle ned med negativ opdrift, hvilket betyder ingen luft i BCD, men direkte under overfladen.

Safetystop

Vi kom hurtigt ned på 35 meter og spejdede i ud i det blå efter noget stort, mens vi drev med strømmen tilbage mod båden. Et par revhajer svømmede forbi i passende afstand. Ingen hammerhajer i sigte så det blev til et dyk langs revet med dets mylder af liv.

De næste 2 dyk lignede det første. Forskellen var blot at vi dykkede fra båden og sluttede på båden. Der var pænt meget strøm da vi skulle op 2. gang og lige som vi var ved vores båd startede nabobåden motoren og vi kom i ekstra meget modstrøm. Vi nåede lige at tage fat i roret og kunne vente til der var ro på til at komme op. Mens vi hang der kiggede en Longimanus lige tæt forbi.

Longimanus

Ingen hammerhajer, men vi fik vores dybderekord på 48 meter for at finde dem. Hvad vi ikke havde forventet at se var en Manta Ray. Det var desværre ikke mens vi var vi vandet. Den gled forbi båden mens vi sad og slappede af. Delfiner fik vi et glimt af då vi sejlede af sted.

En båd der gynger

Kl. 19.30 blev fortøjningerne sluppet fra Ras Torombi og kursen sat mod Brothers Island. Turen ville tage mellem fem og seks timer så vi skulle sejle om natten. Der var rimeligt med piv på og hvide toppe på bølgerne.

Vi gik til køjs og faldt hurtigt i søvn til den vuggende skude. Kursen gik stik ud fra land og al forbindelse til omverden forsvandt.

Til midnat vågnede vi begge for nu gyngede det ikke bare. Det var en rutchebanetur uden lige. Bølgerne var taget til og slog mod siden. Det var lidt svært at falde i søvn igen.

Med et tog rutchebaneturen af og motoren blev næsten stille. Klokken var 01:20 og der var lamper at se uden for vinduet. Jeg fandt min badekåbe og gik på soldækket hvor kaptajnen gav mange hurtige ordre. Det var ikke dårligt at komme op og få lidt frisk luft.

Vi var nået til øen Little Brother som ikke er større end en lille fodboldbane. I horisonten kunne man se fyrtårnet på Big Brother.
Kaptajnen var ved at dirigere folkene i Zodiacen for at finde fortøjringsstederne på øen. Der lå tre på i forvejen så der skulle manøvreres for at få os på plads. Det lykkedes efter noget der ligner 3 kvarter.

Little Brothers midt ude i det røde hav

Båden lå nu rimeligt og gyngede en smule og det var muligt at få et par timers søvn inden briefing kl. 6.00

Check dive ved Ras Torombi

Som vanligt skal vi lige gennem et check dive. Er grej i orden, kan vi dykke og kan vi komme op igen. Efter 20 km sejlads lagde vi for anker ved revet Ras Torombi.

Guiden Jonas gav en lang og grundig briefing på tysk og vi fik den korte version på engelsk bagefter.

Det blev til to lette dyk hvor sigtbarheden var rigtig fin. Små stingray, muræner, titan triggerfish, scorpionfish og en kælen skildpadde kom forbi vores vej.

Ras Torombi på Google maps

Vi er to grupper og den anden gruppe nåede at spotte en søko lige under båden.

Vi bestod check dive og er ikke forvist til soldækket resten af ugen. Vi benytter os da alligevel af det for vi skal jo også slappe af.

Så stævner vi ud

Efter en noget broget nat var der “wakeup call” kl. 7.00. Det betød ikke at vi sov for vores kahyt var lige under køkkenet og de startede 4.30 og det lød som om de flyttede køkkenet. Så ud af fjerne kl. 6 og nyde solopgangen.

Skønt morgenbord blev serveret 7.30 og der manglede ikke noget. Selv spejlæggene blev tilberedt på bedste vis.

Kort efter morgenmad fik kaptajnen tilladelse af kystvagten til at stævne ud fra Port Ghalib. Så vi ligesom på vej.

Afgang fra Port Ghalib

Verdens største religiøse kompleks

Karnark Templet er et stort udendørs museum, og det er verdens største religiøse kompleks fra oldtiden. Det er fra faraoerne tid og kan dateres tilbage til det 16 århundrede f.kr. Cirka 30 faraoer bidrog til bygningen af templet.


Udbygningerne af templet tog fart under det nye rige, smed det 18 dynasti med faraoer som Ramses 2, Hatshepsut og Thotmosis.

Det er et imponerende bygningsværk og hypostylhallen (overdækket søjlehal) kan tage pusten fra en. Salen dækker et areal på 5.000 m2. taget som ikke er der mere blev båret af 134 søjler. De er 24 meter høje og står i 16 rækker. I midten findes 12 søjler der er højere end de andre og måler 10 meter i omkreds.
Størrelsen af hele templet og området er overvældende.

Karnak betyder ‘barrikade’ på arabisk og templet er det næstmest besøgte oldtidsmonument i Egypten, kun overgået af Giza Pyramidernetæt på Cairo.

De erhvervsdrivende

Driftige erhvervsdrivende i Al Karnaak, Luxor.
Slagteren på hovedgade har ikke haft besøg af fødevaremyndighederne længe. Men vejen er jo også et godt sted hvis kødet skal have smag at os.
Enten er blikkenslageren hjemme til frokost ellers er han på ventepenge.
Bageren har ikke langt fra ovn til udstillingsvinduet.

Luxor og traditionel Egyptisk

Tilbage i Luxor fik vi tempel og søjler. Færgen lægger til midt i byen hvor Tempel of Luxor er. Det er pænt stort midt i det hele med store søjler og enorme stenblokke. Vi kunne se det hele fra gaden så vi mente ikke det var nødvendigt at bruge penge på at komme ind for hegnet.

Vi bevægede os op gennem byen og fandt restauranten Sofra som var meget autentisk egyptisk restaurant. Vi troede faktisk ikke den var åben. Vi spurgte en i en kiosk om ikke det var åbent idag. Det det viste sig at det foregik på første sal. Der sad en gruppe mænd og hyggede sig ellers var der ingen andre. Det blev et par retter og kolde vand. Maden var smagfuld men havde nok tjent sig bedst en kold vinterdag på en skiløjpe. Vi kom dog igennem det meste inden vi takkede af og betalte 337 EGP for måltidet.

Byen summede af liv og handel mellem de lokal. En kone kom med an høne i en plastpose hvor kun hovedet stak op. En biks solgte kun æg og de stod i kæmpe stakke. En gammel dame sad på jorden med grøntsager og brød i poser til salg. Bondemanden solgte nogle frugter fra en ladvogn spænd for en hest.

Vi havde luret at vi kunne blive sejlet hjem til hotellet. Det medførte jo selvsagt en forhandling og vi fik turen for 150 og på den måde nåede vi også et Nilcruise.